Om Mig

Igennem mange år har jeg interesseret mig for fotografi, hvilket begyndte allerede da jeg som konfirmand fik et Kodak Instamatic 100. Det var ikke noget avanceret kamera, men det fik mig i gang, og jeg har siden været gennem mange kameraer, og mange mærker. I dag fotograferer jeg med Nikon, og det er jo sådan med kameraer, at er du først begyndt at købe ét mærke, så er det svært - og dyrt - at skifte.

Jeg begyndte at fotografere digitalt i 2000, men grundet flere eklatante fejl fra min side, har jeg ikke noget materiale fra den tid, så mit første råd til alle er BACKUP! Det er meget surt at lære det på den hårde måde. Siden 2003 er jeg dog kommet efter det, og har - med vekslende succes - lagt billeder op på et utal af web-baserede billedfora, hvor de fleste nu er lukket. Nu er det mest her på siden, på Facebook og på Flickr.com https://www.flickr.com/photos/fotoclaus/ man kan se mine billeder.

Fra omkring 2004 og til 2011 har jeg af og på været medlem af forskellige fotoklubber, indtil jeg i 2011 var medstifter af Brøndby Strand Fotoklub www.bsfk.dk.

I 2016 blev jeg valgt til formand for Region Nord Foto, som er en sammenslutning af fotoklubber. Det kan man læse mere om på www.rnfoto.dk.